Tina C
At hjælpe andre mennesker til at få en bedre dag ved hjælp af afspænding, afstressende eller dybdegående massage, er for mig opskriften til selv at få en bedre dag. Jeg har arbejdet med mennesker med ondt i krop og sind de sidste 22 år og ved hvordan livets både fysiske og psykiske udfordringer sætter sig i kroppen som fysiske smerter - og det at blive masseret kan bare noget! Jeg kan også bruge zoneterapi, akupressur, stræk og guidning af åndedrættet som jeg ofte har brugt ved særligt stress- og angstbehandlinger. Let ledfrigørelse - Dog ikke nakke og ryg. Jeg er bl.a. uddannet Totum Kropsterapeut og har arbejdet med Kropsterapi i de sidste 2 år. Det er vigtigt for mig at du føler dig tryg og har tillid til mig, derfor vil jeg altid møde dig med et åbent sind, et stort smil og milde øjne. Jeg kommer med ro i sindet og håber at kan give dig en oplevelse af ro og fred.